Så er de første par uger af semesteret ved at være overstået, og der er kun nogle få dage til en velfortjent efterårsferie!
MMF har haft flere lejligheder til at møde de nye studerende på Molekylær Medicin, og prøve at hjælpe til med en god studiestart. Vi fik givet en kort introduktion til de nye (lettere udbrændte) russer i deres introuge i slutningen af august. Vågne eller ej, må nogen blandt dem have fulgt med, for MMF kunne et par uger senere prale af rekordhøjt salg af medlemskaber til årets første arrangement: Festerases ryste-sammen grill. Her havde vi en super fed aften, hvor vi kunne løbe rundt i uniparken og tage skøre billeder og samtidig få blandet os godt årgangene imellem.
Senere holdt MMF et lidt længere arrangement kun tiltænkt førsteårsstuderende, hvor de kunne få sat nogle ansigter på formændende for MMFs underudvalg og ikke mindst studienævnet og studievejlederen. Her vil vi også gerne takke instituttet for sponsorat til de mange lækre pizzaer 🙂
Der skal også lyde et stort tak til TKM-tutorerne, for et mega godt samarbejde! Vi håber, at det kan fortsætte lige så godt til næste studiestart.
Hvis du lige har været igennem introforløbet, eller du bare har gode forslag til næste års intro, skal du være velkommen til at kontakte MMF på
bestyrelse@molmedforening.org
Vi siger tak for en god semesterstart og glæder os til de mange fede arrangementer, der kommer resten af semesteret 😀