MMF – Studietur 2021

Efter et par år uden studietur, har det igen været muligt at afholde studietur. Turen lå d. 14-15 oktober og foregik i København. Ud af 50 mulige pladser, var vi 34 studerende afsted på tur.

Turens første stop var hos PharmaDanmark, som fortalte om life-science industrien og de mange opgaver, man som molekylær-mediciner kan hjælpe med at udføre. Derudover, fortalte de om PharmaDanmark som organisation og hvordan de kan hjælpe os, både som studerende men også på den anden side af studierne. Herefter tog vi videre til lægemiddelstyrelsen, hvor en tidligere molekylær-mediciner holdte oplæg om hendes arbejde ved styrelsen. Hun gav et spændende perspektiv på hendes hverdag og hvordan uddannelsen har styrket hende i arbejdet.

Fredag gik turen videre til Kræftens Bekæmpelse og særligt deres forskningsenhed, hvor flere forskere præsenterede deres arbejde. De fortalte primært om deres arbejde hos Kræftens Bekæmpelse, men også om deres vej dertil samt muligheden for at lave både bachelor- og specialeprojekt hos Kræftens Bekæmpelse. Turen afsluttede vi hos Cooper Surgical, der primært producerer udstyr til fertilitetsklinikker. De fortalte både om fertilitetsbehandlinger, procedurer m.m.

Turen går nu tilbage mod Aarhus. Til slut vil MMF gerne sige tak til alle der har deltaget på turen, de frivillige der arrangerede den og sidst men ikke mindst til alle sponsorerne, der har gjort turen mulig.