MMF – Studietur 2021

Efter et par år uden studietur, har det igen været muligt at afholde studietur. Turen lå d. 14-15 oktober og foregik i København. Ud af 50 mulige pladser, var vi 34 studerende afsted på tur.

Turens første stop var hos PharmaDanmark, som fortalte om life-science industrien og de mange opgaver, man som molekylær-mediciner kan hjælpe med at udføre. Derudover, fortalte de om PharmaDanmark som organisation og hvordan de kan hjælpe os, både som studerende men også på den anden side af studierne. Herefter tog vi videre til lægemiddelstyrelsen, hvor en tidligere molekylær-mediciner holdte oplæg om hendes arbejde ved styrelsen. Hun gav et spændende perspektiv på hendes hverdag og hvordan uddannelsen har styrket hende i arbejdet.

Fredag gik turen videre til Kræftens Bekæmpelse og særligt deres forskningsenhed, hvor flere forskere præsenterede deres arbejde. De fortalte primært om deres arbejde hos Kræftens Bekæmpelse, men også om deres vej dertil samt muligheden for at lave både bachelor- og specialeprojekt hos Kræftens Bekæmpelse. Turen afsluttede vi hos Cooper Surgical, der primært producerer udstyr til fertilitetsklinikker. De fortalte både om fertilitetsbehandlinger, procedurer m.m.

Turen går nu tilbage mod Aarhus. Til slut vil MMF gerne sige tak til alle der har deltaget på turen, de frivillige der arrangerede den og sidst men ikke mindst til alle sponsorerne, der har gjort turen mulig.

VEDTÆGTÆNDRING!

Under forårets generalforsamling blev der fremsat følgende forslag til en vedtægtændring af §6 stk. 3.1 og 6:

§3 stk. 3.1: Studerende ved (AU/SciTech+Health) kan optages som molekylærbiologiske medlemmer.

§3 stk. 6: Molekylærbiologiske medlemmer har adgang til en række af foreningens arrangementer som bestemmes af bestyrelsen. 

Forslaget blev bakket op og vedtaget uden modstand. Vedtægterne kan findes i opdateret form her.

Bestyrelsen er konstitueret!

Efter endt generalforsamling, hvor den nye bestyrelse blev valgt, er den nye bestyrelse nu blevet konstitueret.

Vi har konstitueret os på følgende måde:

Rasmus Lindholt Mose – Formand

Eske N. Glud – Næstformand

Yoanna Valerieva Vladimirova – Kasserer

Jakob Holm Thomsen – PR-Ansvarlig

Siv Lund Leknes – Sekretær

Pernille Lejer Sørensen – Partnerformand

Jens Uldum Erlandsen – Menigmedlem

Louise Sand Kirk – Menigmedlem

Ea Jensen – Suppleant

Marie Vibeke Vestergaard – Suppleant

MMFs 10-års jubilæum

Når man fylder rundt skal det fejres som aldrig før, hvilket også gjaldt MMF fredag 23. november. Der var blevet nedsat et jubilæumsudvalg, som virkelig knoklede og slæbte helt frem til efter jubilæet, for at alle med relation til molekylær medicin kunne få en brand god dag. Der skulle sørges for reception, foredrag og gallafest, hvilket er det mest ambitiøse og største arrangement der nogensinde er holdt i MMF.

Til receptionen var der hyggelig stemning, hvor MMF havde sørget for mousserende vin og kransekage. Her blev der snakket og jubilæet blev for alvor skudt i gang, da MMFs formand Rasmus Lindholt Mose holdte en tale, hvor han bød alle velkomne. Han kom i den forbindelse ind på hvor meget foreningen har udviklet sig igennem 10 år, fra en forening opbygget omkring en festforening, til i dag hvor MMF så sandelig varetager de studerende på molekylær medicin interesser men stadig også bygger sociale bånd. Malene Hvid, Formand for Studienævn for Molekylær medicin, var blevet inviteret til at sige et par ord om foreningen.

Efter receptionen blev alle inviteret til foredrag med Gunna Christiansen, som er medstifter af uddannelsen. Hun havde en masse gode historier fra hendes tid som forsker, både i universitet og med hendes eget firma. Herudover fortalte hun om sine 6 år i Etisk Råd, og nogle af de etiske dilemmaer  de var blevet stillet.

Og intet jubilæum uden fest, derfor havde MMF inviteret til gallafest for de interreserede. Her fik vi en lækker 3-retters menu, og vin ad libitum. Efter maden åbnede baren og der blev gjort et dansegulv klar. Her festede årgangene med hinanden lige fra den første årgang til den nyeste årgang.

Festen virkede, sammen med resten af arrangementet, som en succes. Vi fra MMF er super glade for forløbet af arrangementet.

Os fra jubilæumsudvalget vil gerne sige tusind tak til jer der deltog! Det var en fornøjelse at se så mange glade mennesker.

Husk I stadig kan sende billeder til bestyrelse@molmedforening.org.

 

 

Den nye bestyrelse

Den nye bestyrelse er nu blevet konstitueret. Den nye bestyrelse består af:

Rasmus Lindholt Mose – Formand

Louise Sand Kirk – Næstformand

Yoanna Valerieva Vladimirova – Kasserer

Jakob Holm Thomsen – PR-Ansvarlig

Siv Lund Leknes – Sekretær

Pernille Lejer Sørensen – Partnerformand

Jens Uldum Erlandsen – Menigmedlem

Ea Marie Sørensen – Menigmedlem

Eske N. Glud – Suppleant

Marie Vibeke Vestergaard – Suppleant

 

MMF til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag

MMF var i år repræsenteret ved Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag d. 21. september. Vi stillede op i ultimate og volleyball, i de flotte gule trøjer og gjorde god reklame for foreningen. Det blev ikke for nogle af holdene til videre avancement, dog havde vi det sjovt allesammen, og efterfølgende var der dømt “3. halvleg” med de fremmødte.

Festerase havde derudover opstillet to julemænd til ølbowlingturneringen, hvor vi heppede alt hvad vi kunne, dog rakte det ikke til mere end første runde dette år.

Tak til alle molmed’er for en hyggelig stemning!

Bachelor – ingen panik!

Den 3. maj blev der endnu en gang holdt Bachelor – ingen panik! Arrangementet handlede om dét at lave et bachelorprojekt, og blev holdt for 2. årgang. Oplægsholderne var alle på 3. årgang, og fortalte om deres personlige erfaringer med deres bachelorprojekt.

Der var godt fyldt, med næsten hele 2. årgang til stede. Der var gode spørgsmål, og det virkede som om de fik nogle ting afklaret i forhold til deres eget projekt.

Karriereaften

Den 17. april holdt Fagligt et karrierearrangement, hvor man kunne blive klogere på mulighederne efter kandidaten. Til at holde oplæg kom der én, som var i gang med en PhD, og tre i job, både med kandidat og PhD.

Der var et stort opbud, og det blev en hyggelig aften. Folk gik derfra med god inspiration til deres muligheder i fremtiden.

MMF Generalforsamling

Forårs-generalforsamlingen blev afholdt d. 25. april i år. Det var rigtig vellykket, og havde et massivt fremmøde – især af 2. års studerende.

Der var beretninger fra de forskellige udvalg, hvor man kunne høre, hvad der er brugt kræfter på i det forgangne halvår, og hvad der stadig mangler at blive gjort. Både regnskab og budgetter for foreningen, og for Festerase, blev gennemgået, og budgettet godkendt.

Der blev ydermere valgt nye ind i både bestyrelsen, Fagligt, og i Festerase, og der kom endda nye kræfter til det ny-etablerede Partner-program. For første gang i mands minde kom det endda til kamp-valg, da der fra 2. årgang var en særlig interesse i det faglige udvalg. Dette gjorde, at de der desværre ikke blev valgt ind i fagligt, i stedet meldte sig til Festerase, og alle udvalgene nu er fyldt – til bristepunktet!

Ind i mellem alt dette blev der holdt spise-pause, hvor MMF gav sandwiches, sodavand og snacks. Efter selve generalforsamlingen, kunne man også blive, for at hygge og spille spil.

Alt i alt blev det en rigtig fin aften.

Tour de Fredagsbar med Festerase

Den 20. april holdt Festerase den vildeste, gående fest i dette semester! Som altid startede Tour de Fredagsbar i Forskerparkens kantine, men mange af UNIs afkroge blev besøgt. I Theos i Nobelparken ankom Morten ØStergaard  og der blev der uddelt shots-flasker, mens der i IT-byen var kander med Spejlæg i massevis. Festen kulminerede på BSS til remix, hula-udklædning og indendørs solbriller.

Tak for en dejlig tour, det må vi gøre igen!