Endagstur til Infektionsmedicinsk Afdeling

D. 14 september havde Fagligt udvalg arrangeret et besøg på Infektionsmedicinsk Afdeling på Universitetshospitalet i Skejby. I alt mødte 12 studerende op, og alle årgange var repræsenteret.

Forsker på Infektionsmedicinsk Afdeling, Martin Tolstrup, lagde ud med introduktion og rundvisning – blandt andet til ét af få klasse 3 cellelab i landet. Afdelingen beskæftiger sig meget med HIV, og til besøget fortalte to oplægsholdere om sygdommen og afdelingens nuværende kliniske studier. De studerende var meget begejstrede over at høre noget klinisk relevant forskning, og se hvordan man i praksis inkorporerer alle faggrupper gennem et klinisk forskningsforløb.

Hvis du ærger dig over ikke at have været med på dette spændende ophold så frygt ej! Fagligt udvalg holder en ny endagstur til næste semester. Hold øje med vores Facebook-side for fremtidige events som dette 🙂

Skriv et svar